Ordbog
A4 (en. A4)
A4 er papir der måler 210 × 297 mm, standardstørrelsen på kopipapir. Siderne står i forholdet 1 : kvadratrod(2). Det gør at deler man papiret på midten, får man to nye stykker (A5) hvis sider står i samme forhold. Der er en hel serie af papir, A0 og A1 (tekniske tegninger, plakater), A2 (flip-over), A3 (tegninger, diagrammer, store tabeller, aviser, stort kopipapir), A4 (kopipapir, breve, etc.), A5 (bøger, notesblokke), A6 (bøger, postkort). I origami især interessant pga. den store tilgængelighed. Det er rimeligt nemt at få et kvadrat ud af A4. Der er selvfølgelig også en del modeller designet for A4, fx pileflyet.
AEP (en. AEP)
Asociación Española de Papiroflexia, den spanske foldeforening, se pajarita.com (en pajarita er en lille fugl, stiliseret som papirfoldning).
base (en. base)
Mange figurer er lavet ud fra en bestemt indledning, en grundfold eller basisfold, kort kaldet en base. De mest kendte er vandbombebase, fuglebase, fiskebase og frøbase. Hvis man vil designe en ny model, kan det være en god start at vælge en grundfold som har det rigtige antal spidser fordelt rigtigt. Fx har fuglebasen fire spidser der passer godt til hoved, hale og to vinger. Vandbombebasen har også fire spidser, men de er ikke fordelt til en god fugleform, til gengæld er det nemt at låse dem sammen så man kan puste op til en rummelig figur som fx vandbomben eller hvalfisken.
En fold der dannes ved at bukke papiret bagover så der dannes, ja, en bjergfold ( diagram). Markeres i diagrammer som en skiftevis stiplet og 2-prikket linje. Bjergfold er den ene af de to grundlæggende folder, den anden er dens modsatte, en dalfold.
blintz (en. blintz)
Foldning af alle fire hjørner ind til midten. En almindelig metode til at få mere papir på et senere tidspunkt.
Foldning over midten af et stykke papir så den ene kant bringes over til den modsatte kant.
En fold der dannes ved at bukke papiret forover så der dannes, ja, en dalfold ( diagram). Markeres i diagrammer med en stiplet linje. Dalfolden er ene af de to grundlæggende folder, den anden er dens modsatte, en bjergfold.
Fold mellem to ikke-nabohjørner. I et kvadrat vil det bringe to modsatte hjørner sammen.
Egentlig en stiliseret, tegnet illustration. I almen tale inden for origami betegnelse for forklaring af hvordan noget foldes, også selvom det er fotograferet snarere end tegnet.
DOC (en. DOC)
Dansk Origami Center, i 1990-1994 den danske foldeforening. Siden 2010 erstattet af foldning.dk.
Som udgangspunkt er papir ufarvet, ofte bleget hvidt (kopipapir). Det meste origami bliver dog lavet af farvet papir, som regel med hvid bagside hvilket åbner mulighed for for-/bagsideeffekter, se fx dr. Albert Schweitzer, larven, sumobryderen og mange flere. Andre figurer, fx den klassiske flyvende fugl, har derimod kun samme side udefter, og man kan derfor lige så godt bruge gennemfarvet papir her. Endelig kan man få mange smukke dekorerede papirtyper hvilket kan give flotte resultater, fx til fugle.
En figur der har form af en regulær polygon, ofte en sekskant (hexaflexagon) og som kan foldes rundt så facetterne eller siderne skifter i forhold til hinanden. Gardner1964a beskriver hvordan man laver hexaflexagoner af strimler.
Linje hvor der tidligere har været en fold. Papiret vil altid huske hvor det har været foldet, selv når man folder det ud igen. Nogle foldelinjer bruges senere i foldningen (præ-foldning), andre er bare resultatet af en midlertidig fold og skal ikke bruges senere. I det sidste tilfælde kan man ofte ændre foldesekvensen så man undgår de overflødige linjer.
Den liste af foldninger der laves for at konstruere en figur. Der kan være flere foldesekvenser som leder til samme figur. Nogle sekvenser kan være lettere at diagrammere eller lære, mens andre måske undgår overflødige foldelinjer.
Den danske origamiforening, oprettet 2010. Se foldning.dk.
folie (en. foil)
Metal rullet ud som papir. Som regel bruger man det med en pålimet papirbagside da foldeegenskaberne ellers bliver for dårlige.
Vejledning med fotograferede billeder i stedet for som i et tegnet diagram. Ofte suppleret med streger eller pile.
Foldninger af håndklæder i forskellige former og figurer. Selvsagt er figurer som kræver papirets spændstighed ikke velegnet.
En foldeteknik hvor et hjørne foldes ind således at hjørnet stritter op i en ny spids, som et hareøre ( diagram).
Bogstaveligt origami bagfra. Betegnelse opfundet af Thoki Yenn for en fantasifuldt kreativ person (ordspil på imagination) og ven (ordspil på amigo), se Kasahara2002. En alternativ fortolkning kommer fra Brian Mørk: Origami er kunsten at folde papir om til små dyr. Imagiro er kunsten at trampe små dyr flade som papir.
Det indvendige knæk foldes på en spids i to bjergfolder der starter fra siderne og mødes i ryggen. Herved vendes spidsen den anden vej, idet den starter inde mellem de to oprindelige sider ( diagram).
kasseplissering (en. box pleats)
En teknik til at få flere detaljemuligheder og 3D-effekter end ved traditionelle basisfolder. Ved at lave en regelmæssig række foldelinjer på begge ledder samt i diagonallinjerne for de dannede kvadrater, svarende til at have mange rækker med den kvadratbase, opnår man at kunne folde papiret sammen i former hvor der er boks-lignendende udspring. Et godt eksempel er Max Hulmes forbløffende trold i æske. Se også ugens fold 2007-44.
Papirteknik hvor man klipper figurer ud og folder, se eksempelvis den klippede hund, inspireret af Thoki Yenn som var en kirigamimester. Kommer af kiru skære (eller klippe) og gami papir.
Foldning hvor to inderknæk laves (næsten) samme sted og derved krymper papiret sammen. Ofte vil man sørge for at de to knæk rammer ryggen af papiret samme sted. Effekten er et knæk hvor man ender med at beholde samme side udad i papiret, i modsætning til almindelige knæk.
En base for mange foldefigurer ( diagram). Papiret foldes sammen i de to midterlinjer (bjergfolder) og den ene diagonal (dalfold). Det modsatte af vandbombebase.
De fleste traditionelle og mange moderne foldninger er lineære, dvs. at man folder modellen fremadskridende og tilføjer stadig flere detaljer. Eksempler er den flyvende fugl og den traditionelle lilje. Som modsætning har man foldninger som Kawasakis rose og passionsblomst-liljen hvor man starter med at lave en masse markeringer og først derefter samler figuren, en teknik der især blev kendt og forfinet af Neil Elias til rent ud sagt forbløffende kreationer.
Foldning i meget store stykker papir, A0 og opefter.
Flad origami hvor man udnytter farvet papir med hvid bagside til at male et motiv. Se fx Mitchell2000 eller Kasahara2004.
Medlem af Magisk Cirkel og dygtig papirfolder. Indehaver af origami.dk.
Foldninger af meget småt papir, fx 5 mm eller 10 mm kvadrater. Se ugens fold 2007-24. I 1986 var der en konkurrence for kirurger hvor lektor Y. Watanabe (Anatomisk afdeling, Sapparo Universitet) foldede en trane af blot 1 kvadratmillimeter, med brug af nål under et mikroskop.
Foldninger af småt papir, fx 4 eller 8 cm kvadrater som fås i almindelig handel.
model (en. model)
En origamimodel er det man folder figurer efter.
Variant af origami hvor man folder et antal som regel ens moduler og samler dem til én figur. Typisk er ornamenter og mangekantede æsker lavet på denne måde. En meget populær variant af modulfoldning er tebrevsfoldning
Betegnelse for små dyr, blomster etc. som kan foldes i luften uden underlag og uden at støtte sig til diagrammer, og som bruges som beskæftigelsesterapi i stedet for det at tænde og ryge en cigaret. Begrebet nikotindyr er opfundet af Jacob Toft Pedersen.
origag (en. origag)
Tegneserie fra 1974-1984 af Roberto Morassi. Ordspil på at gag betyder komisk påfund (på dansk endda barokt komisk påfund, eller skrupskør). Se samlingen.
Fra japansk oru (at folde) og kami (papir), altså bogstaveligt talt papirfoldning. I sin rene form er origami kunsten at lave figurer (ofte kaldet modeller) ud af ét stykke kvadratisk papir, kun ved at folde. Altså ingen lim, ingen klip, ingen tegninger. I praksis er origami som al kunst knap så begrænset. Næsten alle bruger farver, visse klip kan bruges med god effekt, den i nutiden meget populære tebrevsfoldning udnytter både flere stykker papir og lim, og man kan ændre papiregenskaberne fx ved vådfoldning.
Papir foldes stramt og dyppes i forskellige farver så der fremkommer flotte farvemønstre, ligesom i stofbatik. Papir behøver dog ikke at blive bundet stramt, men man kan eksperimentere med også at sætte klemmer på. Se også Gaisser1977.
1) En origamimodel som kan flyve. 2) En origamimodel som forestiller et fly.
Sygelig angst for papir. I alle tilfælde en uheldig ting at lide af, og ikke den bedste sygdom for en papirfolder.
Foldning af pengesedler. Typisk vil figurer af 2x1-papir være velegnet med mindre tilpasninger.
Kombination af dal- og bjergfold hvor papiret foldes først den ene vej, og så et lille stykke ved siden af den anden vej, altså nærmest en krympefold. Gentages det mange gange, får man en plissering eller viftefold.
Foldning som bare markeres og foldes ud igen, typisk fordi man til sidst skubber papiret sammen i en 3D-figur, se fx blomsterkål 1. Se også linearitet.
En foldning hvor et hjørne hvor to lag papir mødes, åbnes til siderne og presses fladt ned. Ses bl.a. i den baskende fugl. Må ikke forveksles med plissering, krympefold eller kasseplissering.
Ved en lukket spids (fx toppen af vandbombebasen) laver man indvendig fold på alle sider der går op i spidsen. Dette skubber spidsen ind i modellen.
Passioneret dansk folder med et kreativt blik for de plastisk-skulpturelle muligheder i origami. Benytter sig meget af A4. Betragter origami fra et æstetisk og meditativt synspunkt. Se Simons sider. 1946-2013.
Foldning hvor noget papir som ikke direkte støder op til foldelinjen, er tvunget til at svinge med.
En meget populær form for origami hvor man folder at antal moduler ud af udklippede teposer og arrangerer dem i et interessant mønster. En typisk anvendelse er som en smuk udsmykning af kort. Se også ugens fold 2007-04, ugens fold 2007-30 samt interessegruppen på facebook. Terminologien med tebrev og tepose er lidt flydende, men lidt pedantisk må posen være selve den teen ligger i, mens brevet må være den konvolut posen ligger nede i og som er den vi bruger at folde af.
Den kendteste danske papirfolder er Thoki Yenn. Han er døbt Thorkild Søndergaard Jensen, men antog kunstnernavnet Thoki Yenn. Oprindeligt magiker og kirigamiker og har vundet mange priser, også i Magisk Cirkel i Danmark. Efter at have mødt Lillian Oppenheimer i 1958 blev han meget optaget af origami og er bl.a. kendt for sine tre sammenhængende ringe, DNA-folden, Crossed Box Pleat, og ikke mindst Kalmon, den tegnede figur som skrev alle hans essays og tegnede hans diagrammer. I Danmark startede han i 1991 Dansk Origami Center som desværre lukkede få år efter pga. manglende personligt overskud til at drive det. Hans hjemmeside er bevaret på http://www.britishorigami.info/academic/thok/thok.htm, se også http://theory.lcs.mit.edu/~edemaine/thok/index.html. 1919-2004.
trane (en. crane)
Sammen med den flyvende fugl den mest klassiske origamifigur, især på grund af fortællingen om de 1000 traner: Ifølge legenden vil den der folder 1000 traner, trukket på en snor, blive rask. De 1000 traner blev især kendt da den japanske pige Sadako Sasaki - syg efter Hiroshima - begyndte at folde traner. I den populære version af historien blev hun ikke færdig inden hun døde.
Foldeteknik hvor papiret fugtes inden og under foldningen, fx med en opvredet klud. Man opnår herved en større plasticitet i papiret samt at overflødige folder kan gøres næsten usynlige. Nogen former for figurer kan stort set kun lade sig gøre når man bruger fugtet papir. Dette kræver selvsagt at papiret og især farven tåler vand. De mere ekstreme eksempler kommer til at minde om figurer i papmaché.
En basefold for mange foldefigurer ( diagram). Papiret foldes sammen i de to diagonaler (bjergfolder) og den ene midterlinje (dalfold). Det modsatte af kvadratbasen.
Teknik hvor flere folder bringes på plads på en gang ved hjælp af en roterende bevægelse. Se fx Fujimotos æske.
washi (en. washi)
Håndlavet japansk papir.
Det udvendige knæk foldes på en spids i to dalfolder der starter fra siderne og mødes i ryggen. Herved vendes spidsen den anden vej, idet den starter ud over de to oprindelige sider ( diagram).