Mikrogami - origami i det små!

Mikrofugl 1
Mikrofugl 2
Mikrofugl 3
Fugle i gennemsigtig vandbombe
Mikrofugl 5
Mikrofugl 6

Jeg giver som regel anbefaling om hvor store stykker papir der vil være velegnede til de forskellige modeller. Men selvfølgelig kan man bruge andre størrelser.

Mikrogami er at folde i små stykker papir. Almindeligt foldepapir er 10-20 cm i sidelængde. Man kan få ned til 4x4 cm, som eksempelvis det dekorerede papir på billederne her. Papir i den størrelse kan stadig foldes til fx en flyvende fugl, kun ved brug af fingrene.

Mindre papir må man selv skære til, og her gælder at det skal være tyndt.

De tre mindre fugle her på siden er lavet af kvadrater med sidelængder på blot 16 mm, 7 mm og 5 mm.

I så småt papir slår mine fingre ikke længere til. Så jeg bruger en skarp lommekniv som den på billedet. Kniven er af mærket Löwenmesser fra Lütters & Co. Det er en ikke-låsbar foldekniv med et blad på 6 cm, og derfor heldigvis stadig lovlig at gå rundt med.

Kniven kan bruges til at skære papiret ud, til at markere foldelinjer, til at stikke ind i folder der skal åbnes, og til at skubbe papiret ind i de indvendige og andre folder.

Og jo, en ting mere: Jeg er nærsynet (minus 4) og går med briller, men når jeg skal folde en flyvende fugl af papir på kun 5 mm, er jeg nødt til at tage brillerne af og se på figuren tæt på. Desværre kan jeg så ikke se figuren når jeg taber den under foldningen. Så må brillerne på igen.

Kniv

Diagram for den flyvende fugl findes her: flyvende fugl.

PS: En sidste ting: Det er usmart at nyse eller hoste, mens man folder de små kræ.