Den 4-6. september 2009 var jeg til origamimøde, BOS Autumn Convention 2009, i Winchester med op mod 100 deltagere. Og sidste weekend havde vi dansk origamimøde hos mig med 7 deltagere. Begge dele kan anbefales. Det giver nyt input at møde andre med interesse for origami, det er lærerigt, og samtidig er det hyggeligt. Det bliver ikke sidste gang jeg tager til England, og det bliver heller ikke sidste gang vi holder møde her. I bunden af forumsiden origamimøde 27. september 2009 er et kort referat af mødet herhjemme. Hvis du kunne have lyst at være med, så skriv til mig og kom på mødemailinglisten.
BOS (British Origami Society) er verdens ældste og en af de største, med over 700 medlemmer, 2 årlige landsmøder og en stribe lokale møder. Det var efterårslandsmødet 2009 jeg deltog i, det fandt denne gang sted i den gamle og hyggelige universitets- og kulturby Winchester.
Udstilling, foredrag, undervisning, spisning, diskussion og sovning foregik i samme bygning. Fra jeg kom fredag eftermiddag og til det sluttede søndag eftermiddag, var jeg næppe uden for en dør.
Ud over de 32 undervisningsseancer (i 4 parallelle spor, så man kunne nå 8) var der foredrag af Yoshihide og Sumiko Momotani, af Robert Lang og af Eric Demaine. Desuden var der udstillingsgennemgang, generalforsamling, og selvfølgelig en masse uformelle diskussioner og foldning.
Hovedudstillingen var af Yoshihide og Sumiko Momotani, henholdsvis doktor i biologi og Master of Arts. Men altså også og i denne sammenhæng meget dygtige og produktive origamister med en omfattende bogproduktion. Deres udstilling fyldte 3 borde med fremragende modeller. Jeg vil fremhæve to ting. Dels havde de flere scenerier, hvor mange modeller blev sammenstillet til fx en scene fra Askepot. En glimrende ting, at se origami ikke som enkeltmodeller, men som noget der kan bruges til at opbygge helheder og fortællinger. Dels deres mønstre (mosaikker, "tessalations"). For det første var det avancerede mønstre lavet for 10-20-30-40 år siden, lang tid før Eric Gjerde i år udgav sin berømmede og i øvrigt glimrende bog om emnet. For det andet varierede de med stor virtuositet mønstrene. Hvor Gjerde og de fleste andre (mig selv inklusive, indtil nu) fylder hele papiret ud med samme, gentagede mønster, så har Momotani på smukke måder ladet mønstrene variere, til tider Escheragtigt, til andre tider med delmønstre indeni. Nogle mønstre så kedelige ud lige indtil man fik lys ind og åbenbarede meget flotte mønstre, andre var ved første øjekast ensartede, men så så man først den ene blomst, så den anden, som var subtilt, men bevidst indlejrede i det overordnede mønster. De holdt også foredrag, som dog var svært at følge pga. et ikke helt forståeligt engelsk.
Robert Lang fortalte om polygonpakning som er en videreudvikling af cirkelpakningsteorien. Ideen i begge dele er at man placerer cirkler/polygoner de steder man vil have spidser og flapper, og lader størrelsen bestemme længden af spidserne. Herefter er det "bare" at forbinde og inddele cirklerne for at folde en base med netop de spidser man har brug for. Fordelen ved polygoner er at det er nemmere at lave foldemønsteret, og at referencepunkterne er nemmere at bestemme. Til gengæld udnytter cirklerne papiret bedre. Robert er i øvrigt på alle måder værd at tale med, alene det var turen værd.
Eric Demaine fortalte om forskellige matematiske modeller med betydning for origami og om selvfoldende papir. Og så lærte jeg at den hyperbolske paraboloide slet ikke kan laves med origami - det ser sådan ud, men den eksisterer ikke. Ligesom Robert er han en fremragende forelæser.
Undervisningen var interessant at følge, hvad enten det var enkle eller svære modeller. Man kan ikke nå det hele, og et par med undervisningsseancer Denver Lawson og Robert Lang var overtegnede inden jeg nåede så langt. Det gør ikke noget - man kan altid fange dem og tale med dem i pauserne og om aftenen, jeg lærte lige så mange modeller der som under selve undervisningen. Man kom igennem mange teknikker, og jeg lærte også af hvordan de forskellige forklarede om foldningerne.
Jeg underviste selv i den slanke diagonalvase med tulipanlampen, og i Simon Andersens bredmundede frø. Mine to diagrammer er med i "Convention Pack" som er en samling af diagrammer indsendt til årsmødet. De skal lige omarrangeres inden de kan komme på papirfoldning.dk, men jeg har tidligere lavet fotogrammer af vasen, tulampen (således kaldet fordi den i 20-cm papir lige passer med et standard fyrfadslys) og frøen.
Ian Harrison lærte mig at lave skåle med en Shen-lås, og understregede hvordan det kan varieres, ja han lagde i hele sin tilgang op til at man eksperimenterede selv. Rigtigt godt. Gwyneth Radcliffe lærte mig en enkel modulæske, og havde smukt papir fra en billig notesblok med sort papir og hvide linjer. Og så havde hun den mest klare forklaring jeg har set og hørt. Pauline Trew underviste i en herlig talende frø af Terujo Tsuji - prøv den. Dennis Walker et smukt snefnug af kalkerpapir. Denver Lawson en kogleagtig modulfold baseret på saltkarret. Vignish en smuk og nem blomst af 20 moduler. Og flere andre.
Mark Leonard laver nogle meget flotte skulpturer, se billedet nedenfor. De er voksbehandlede for at give den sidste finish. Max Hulme havde en stribe dyr lavet af et kvadratmodul som "knækker" over i to trekanter. Det giver en polygon-finish som minder meget om det man ser i animationer inden man lægger det glatte "skin" over. Tony O'Hare havde lavet piratudstyr, med særlig vægt på at det skulle være nemt for børn, altså fortrinsvis bjerg og dalfolder (og ingen sænkninger og helst ikke omvendte folder, eller det der er værre). Paul Hansson lavede ninjaer og andre kampfigurer. Iris Walker med sine 30-40 år gamle folder som foregriber mange af de ting vi ser i dag. Og mange andre udstillere. En meget imponerende krigerskulptur, i stil med Eric Joisel, men lavet i tre stykker papir af en 10-12 årig dreng (desværre har jeg glemt navnet).
Det mest spændende var dem der selv havde fundet på deres modeller (og det var de fleste), men der var også en del der viste modeller af andre. Nogle af dem umanerligt flot foldet. Andet mest imponerende fordi de var kommet igennem meget komplekse folder. Jeg er derimod ikke særligt imponeret af de noget krøllede overflader de endte med. Ofte fordi de sjusker en anelse, og fordi de forlader sig for meget på foliepapir som ganske rigtigt giver nogle gode formningsmuligheder, men som kræver endnu større kunnen at få pænt glatte. Men det kan man lære.
Beklager billedkvaliteten. Jeg havde glemt at tage kamera med, så de er taget med et engangskamera. Klik på billerne for større version.