Origami: Ordbog

A

A4 (A4): A4 er papir der måler 210 × 297 mm, standardstørrelsen på kopipapir. Siderne står i forholdet 1 : kvadratrod(2). Det gør at deler man papiret på midten, får man to nye stykker (A5) hvis sider står i samme forhold. Der er en hel serie af papir, A0 og A1 (tekniske tegninger, plakater), A2 (flip-over), A3 (tegninger, diagrammer, store tabeller, aviser, stort kopipapir), A4 (kopipapir, breve, etc.), A5 (bøger, notesblokke), A6 (bøger, postkort). I origami især interessant pga. den store tilgængelighed. Det er rimeligt nemt at få et kvadrat ud af A4. Der er selvfølgelig også en del modeller designet for A4, fx pileflyet.
action model (action model): En model der kan "gøre" noget når den er lavet, fx den flyvende fugl eller fly eller den hoppende frø.
AEP (AEP): Asociación Española de Papiroflexia, den spanske foldeforening, se pajarita.com (en pajarita er en lille fugl, stiliseret som papirfoldning).
alfresco Se maleri.
ane-sama ningyo (ene-sama ningyo): Japansk for "storesøsterdukker". Stiliserede papirdukker i lille størrelse klædt som i Edo-perioden (1700- og 1800-tallet). Dukkerne har været populære siden starten eller midten af 1800-tallet.

B

base Se basisfold.
basisfold (base fold): Mange figurer er lavet ud fra en bestemt indledning, en grundfold eller basisfold. De mest kendte er vandbombebasis, fuglebasis, fiskebasis og frøbasis, men der er rigtig mange andre. Hvis man vil designe en ny model, kan det være en god start at vælge en grundfold som har det rigtige antal spidser fordelt rigtigt. Fx har fuglebasis fire spidser der passer godt til hoved, hale og to vinger. Vandbombebasis har også fire spidser, men de er ikke fordelt til en god fugleform, til gengæld er det nemt at låse dem sammen så man kan puste op til en rummelig figur som fx vandbomben eller hvalfisken.
bjergfold (mountain fold): En fold der dannes ved at bukke papiret bagover så der dannes, ja, en bjergfold (diagram) . Markeres i diagrammer som en skiftevis stiplet og 2-prikket linje. Bjergfold er den ene af de to grundlæggende folder, den anden er dens modsatte, en dalfold.
blintz (blintz): Foldning af alle fire hjørner ind til midten. En almindelig metode til at få mere papir på et senere tidspunkt.
bogfold (book fold): Foldning over midten af et stykke papir så den ene kant bringes over til den modsatte kant.
boks-pressefolder (box pleats): En teknik til at få flere detaljemuligheder og 3D-effekter end ved traditionelle basisfolder. Ved at lave en regelmæssig række foldelinjer på begge ledder samt i diagonallinjerne for de dannede kvadrater, svarende til at have mange rækker med den indledende fold, opnår man at kunne folde papiret sammen i former hvor der er boks-lignendende udspring. Et godt eksempel er Max Hulmes forbløffende trold i æske. Se også ugens fold 2007-44.
BOS (BOS): British Origami Society, den britiske foldeforening.

C

CDO (CDO): Centro Diffusione Origami, den italienske foldeforening.

D

dalfold (valley fold): En fold der dannes ved at bukke papiret forover så der dannes, ja, en dalfold (diagram) . Markeres i diagrammer med en stiplet linje. Dalfolden er ene af de to grundlæggende folder, den anden er dens modsatte, en bjergfold.
diagonalfold (diagonal fold): Foldning på skrå (45 grader) fra et retvinklet hjørne og til den modsatte side. Typisk mellem to modsatte hjørner i et kvadrat.
diagram (diagram): Egentlig en stiliseret, tegnet illustration. I almen tale inden for origami betegnelse for forklaring af hvordan noget foldes, også selvom det er fotograferet snarere end tegnet.
DOC (DOC): Dansk Origami Center, i 1990-1994 den danske foldeforening. I dag findes der ikke en egentlig foldeforening herhjemme.

E

Erik Rønholt (1942-): Hyggekonsulent, musikpædagog, grafiker og forfatter. Har skrevet flere udmærkede origamibøger på dansk. Bl.a. "Papirfoldning" og "Leg med papir".

F

farver (colours): Som udgangspunkt er papir ufarvet, ofte bleget hvidt (kopipapir). Det meste origami bliver dog lavet af farvet papir, som regel med hvid bagside hvilket åbner mulighed for for-/bagsideeffekter, se fx dr. Albert Schweitzer, larven, sumobryderen og mange flere. Andre figurer, fx den klassiske flyvende fugl, har derimod kun samme side udefter, og man kan derfor lige så godt bruge gennemfarvet papir her. Endelig kan man få mange flot dekorerede papirtyper, hvilke fx kan give flotte resultater til æsker.
flexagon (flexagon): En figur der har form af en regulær polygon, ofte en sekskant (hexaflexagon) og som kan "foldes rundt" så "facetterne" eller "siderne" skifter i forhold til hinanden. [Gardner1964a] beskriver hvordan man laver hexaflexagoner af strimler.
foldelinje (crease line): Linje hvor der tidligere har været en fold. Det kan enten være linjer som skal bruges senere i foldningen (præ-foldning), eller linjer som stammer fra tidligere folder, men som ikke skal bruges senere. I det sidste tilfælde kan man ofte ændre figurens foldesekvens så man undgår de overflødige linjer.
foldesekvens (folding sequence): Den liste af foldninger der laves for at konstruere en figur. Der kan være flere foldesekvenser som leder til samme figur. Nogle sekvenser kan være lettere at diagrammere eller lære, mens andre måske undgår overflødige foldelinjer.
folie (foil): Metal rullet ud som papir. Som regel bruger man det med en pålimet papirbagside da foldeegenskaberne ellers bliver for dårlige.

G

grundfold Se basisfold.

H

hareøre (rabbit ear): En foldeteknik hvor et hjørne foldes ind således at hjørnet stritter op i en ny spids, som et "hareøre" (diagram) .
Helle Fager Ehlers (1952?-): Forfatter af flere origamibøger på dansk med figurer af eget design. Bl.a. "Pynt til påske", "Origami: Stjernetegnene", "Origami: Dyr", "Origamismykker" og "Julepynt i origami"
håndklædeorigami (towel origami): Foldninger af håndklæder i forskellige former og figurer. Selvsagt er figurer som kræver papirets spændstighed ikke velegnet.

I

imagiro (Imagiro): Bogstaveligt "origami" bagfra. Betegnelse opfundet af for en fantasifuldt kreativ person (ordspil på "imagination") og ven (ordspil på "amigo"), se [Kasahara2002] .
inderknæk (inside reverse fold): Det indvendige knæk foldes på en spids i to bjergfolder der starter fra siderne og mødes i ryggen. Herved vendes spidsen "den anden vej", idet den starter inde mellem de to oprindelige sider (diagram) .
indledende fold (preliminary fold): En basisfold for mange foldefigurer (diagram) . Papiret foldes sammen i de to midterlinjer (bjergfolder) og den ene diagonal (dalfold). Det modsatte af vandbombebasis.
indvendig fold Se inderknæk.
indvendigt knæk Se inderknæk.
itajime-shibori Se papirbatik.

K

Kirigami (kirigami): Papirteknik hvor man klipper figurer ud og folder, se eksempelvis den klippede hund, inspireret af Thoki Yenn. Kommer af "kiru" skære (eller klippe) og "gami" papir.
knæk (reverse fold): Man kan knække spidser (hvor to sider og en bjergfold, ryggen, mødes i en spids). Man kan bruge yderknæk eller inderknæk (diagram) . Se også krympefold.
krympefold (crimp fold): Foldning hvor to inderknæk laves (næsten) samme sted og derved "krymper" papiret sammen. Ofte vil man sørge for at de to knæk rammer ryggen af papiret samme sted. Effekten er et knæk hvor man ender med at beholde samme side udad i papiret, i modsætning til almindelige knæk.

L

linearitet (linearity): De fleste traditionelle og mange moderne foldninger er lineære, dvs. at man folder modellen fremadskridende og tilføjer stadig flere detaljer. Eksempler er den flyvende fugl og den traditionelle lilje. Som modsætning har man foldninger som Kawasakis rose og "passionsblomst-liljen" hvor man starter med at lave en masse markeringer og først derefter samler figuren, en teknik der især blev kendt og forfinet af Neil Elias til rent ud sagt forbløffende kreationer.
lægfold (pleat fold): Kombination af dal- og bjergfold hvor papiret foldes først den ene vej, og så et lille stykke ved siden af den anden vej. Gentages det mange gange, får man en plissering eller viftefold.

M

makrogami (large-scale origami): Foldning i meget store stykker papir, A0 og opefter.
maleri (Painting): "Flad" origami hvor man udnytter farvet papir med hvid bagside til at "male" et motiv. Se fx [Mitchell2000] eller [Kasahara2004] .
Mikael Kristensen: Medlem af Magisk Cirkel og dygtig papirfolder. Indehaver af origami.dk.
mikrogami (microgami): Foldninger af meget småt papir, fx 5 mm eller 10 mm kvadrater. Se ugens fold 2007-24. I 1986 var der en konkurrence for kirurger hvor lektor Y. Watanabe (Anatomisk afdeling, Sapparo Universitet) foldede en trane af blot 1 kvadratmillimeter, med brug af nål under et mikroskop.
minigami (minigami): Foldninger af småt papir, fx 4 eller 8 cm kvadrater som fås i almindelig handel.
model (model): En origamimodel er det man folder figurer efter.
modfold Se knæk.
modulfoldning (modular folding): Variant af origami hvor man folder et antal som regel ens "moduler" og samler dem til én figur. Typisk er ornamenter og mangekantede æsker lavet på denne måde. En meget populær variant af modulfoldning er teposefoldning

N

nikotindyr (Nicotine animals): Betegnelse for små dyr, blomster etc. som kan foldes i luften uden underlag og uden at støtte sig til diagrammer, og som bruges som beskæftigelsesterapi i stedet for det at tænde og ryge en cigaret. Begrebet Nikotindyr er opfundet af Jacob Toft Pedersen.

O

omvendt fold Se knæk.
origag (origag): Tegneserie fra 1974-1984 af Roberto Morassi. Ordspil på at "gag" betyder "komisk påfund" (på dansk endda "barokt komisk påfund", eller skrupskør). Se samlingen.
origami (origami): Fra japansk "oru" (at folde) og "kami" (papir), altså bogstaveligt talt "papirfoldning". I sin rene form er origami kunsten at lave figurer (ofte kaldet modeller) ud af ét stykke kvadratisk papir, kun ved at folde. Altså ingen lim, ingen klip, ingen tegninger. I praksis er origami som al kunst knap så begrænset. Næsten alle bruger farver, visse klip kan bruges med god effekt, den i nutiden meget populære teposefoldning udnytter både flere stykker papir og lim, og man kan ændre papiregenskaberne fx ved vådfoldning.

P

papirbatik (paper dyeing): Papir foldes stramt og dyppes i forskellige farver så der fremkommer flotte farvemønstre, ligesom i stofbatik. Papir behøver dog ikke at blive bundet stramt, men man kan eksperimentere med også at sætte klemmer på. Se også [Gaisser1977] .
papirfly (paper plane): 1) En origamimodel som kan flyve. 2) En origamimodel som forestiller et fly.
papirfoldning (paper folding): Det danske navn for origami
papyrofobi (papyrophobia): Sygelig angst for papir. I alle tilfælde en uheldig ting at lide af, og ikke den bedste sygdom for en papirfolder.
pengefold (moneyfold): Foldning af pengesedler. Typisk vil figurer af 2x1-papir være velegnet med mindre tilpasninger.
pressefold (squashfold): En foldning hvor et hjørne hvor to lag papir mødes, åbnes til siderne og presses fladt ned. Ses bl.a. i den baskende fugl. Må ikke forveksles med lægfold, krympefold eller boks-pressefolder.
præ-foldning (pre-crease): Foldning som bare markeres og foldes ud igen, typisk fordi man til sidst skubber papiret sammen i en 3D-figur, se fx blomsterkål 1. Se også linearitet.

R

Rønholt, Erik Se Erik Rønholt.

S

Simon Andersen (1946-): Passioneret dansk folder med et kreativt blik for de plastisk-skulpturelle muligheder i origami. Benytter sig meget af A4. Betragter origami fra et æstetisk og meditativt synspunkt. Se fx gudehovedet og den bredmundede frø.
simplistisk origami (pureland origami): Origami hvor kun én fold dannes ad gangen, dvs. en bjergfold eller en dalfold. Begrebet "pureland origami" blev opfundet af John Smith (se fx Minimal Folding), bl.a. for at finde foldeformer der er nemmere for begyndere..
svingfold (swivel fold): Foldning hvor noget papir som ikke direkte støder op til foldelinjen, er tvunget til at "svinge" med.
sænkning (sink fold): Ved en lukket spids (fx toppen af fuglebasis) laver man indvendig fold på alle sider der går op i spidsen.

T

tebrevsfoldning (Tea bag folding): En meget populær form for origami hvor man folder at antal moduler ud af udklippede teposer og arrangerer dem i et interessant mønster. En typisk anvendelse er som en smuk udsmykning af kort. Se også ugens fold 2007-04, ugens fold 2007-30 samt interessegruppen på http://mingler.com/group/teposefoldning. Terminologien med tebrev og tepose er lidt flydende, men lidt pedantisk må posen være selve den teen ligger i, mens brevet må være den konvolut posen ligger nede i og som er den vi bruger at folde af.
teposefoldning Se tebrevsfoldning.
Thoki Yenn (1919-2004): Den kendteste danske papirfolder er Thoki Yenn. Han er døbt Thorkild Søndergaard Jensen, men antog kunstnernavnet Thoki Yenn. Oprindeligt magiker og kirigamiker og har vundet mange priser, også i Magisk Cirkel i Danmark. Efter at have mødt Lillian Oppenheimer i 1958 blev han meget optaget af origami og er bl.a. kendt for sine tre sammenhængende ringe, DNA-folden, "Crossed Box Pleat", og ikke mindst Kalmon, den tegnede figur som skrev alle hans essays og tegnede hans diagrammer. I Danmark startede han i 1991 Dansk Origami Center som desværre lukkede få år efter pga. manglende personligt overskud til at drive det. Hans hjemmeside er bevaret på http://www.britishorigami.info/academic/thok/thok.htm, se også http://theory.lcs.mit.edu/~edemaine/thok/index.html.
trane (crane): Sammen med den flyvende fugl den mest klassiske origamifigur, især på grund af fortællingen om de 1000 traner: Ifølge legenden vil den der folder 1000 traner, trukket på en snor, blive rask. De 1000 traner blev især kendt da den japanske pige Sadako Sasaki - syg efter Hiroshima - begyndte at folde traner. I den populære version af historien blev hun ikke færdig inden hun døde.

V

vandbombebasis (waterbomb base): En basisfold for mange foldefigurer (diagram) . Papiret foldes sammen i de to diagonaler (bjergfolder) og den ene midterlinje (dalfold). Det modsatte af indledende fold.
vridefold (twist fold): Teknik hvor flere folder bringes på plads på en gang ved hjælp af en roterende bevægelse. Se fx Kawasakis rose eller Fujimotos æske.
vådfoldning (wet folding): Foldeteknik hvor papiret fugtes inden og under foldningen, fx med en opvredet klud. Man opnår herved en større plasticitet i papiret samt at overflødige folder kan gøres næsten usynlige. Nogen former for figurer kan stort set kun lade sig gøre når man bruger fugtet papir. Dette kræver selvsagt at papiret og især farven tåler vand. De mere ekstreme eksempler kommer til at minde om figurer i papmaché.

W

washi (washi): Håndlavet japansk papir.

Y

yderknæk (outside reverse fold): Det udvendige knæk foldes på en spids i to dalfolder der starter fra siderne og mødes i ryggen. Herved vendes spidsen "den anden vej", idet den starter ud over de to oprindelige sider (diagram) .

73 origamiord