Grundbog med teknik og tradition
Hans Dybkjær: Origami - Teknik og tradition, papirfoldning.dk, 2008. Beskrivelse. En begynderbog med forklaring af diagrammer, grundlæggende teknikker og en stribe nye og traditionelle modeller. Den for tiden eneste bog der kan fås i boghandelen. |
Grundbog med teknik og tradition
Jon Tremaine: Origami for begyndere, Klematis, 1996. En perfekt begynderbog med forklaring af diagrammer, grundlæggende teknikker og en stribe traditionelle modeller, altsammen i et indbydende layout. |
|
Et blandet, men godt og fantasifuldt udvalg
Zülal Aytüre-Scheele: Origami - japansk foldekunst, Klematis, 2003. En godt og blandet udvalg af mindre traditionelle folder der ligesom hos Tremaine er farvefotograferede med klare, indtegnede diagramstreger. |
|
Små, nemme dyr i massevis
Erik Rønholt: Nemme foldede dyr, Forlaget Cornelia, 2003. En sød begynderbog med mere end 40 vellignende dyr som virkelig er nemme at folde. Klare diagrammer, og så med anekdoter til. |
Generelt er bøger af Erik Rønholt, Zulal Aytüre-Schele, Jon Tremaine, Robert Harbin, Irmgard Kneissler og Louise Svendsen indbydende, velillustrerede og har mange udmærkede begynderfigurer. De små bøger af Eric Kenneway (Nem origami), Paul Jackson og Campbell Morris kan man også roligt gå efter.
Bibliotekerne har mange af dem. Klik på bibliotekslinket på hver bog for at se om den kan lånes.
De færreste kan købes. Saxo.dk 16 bøger med origami hvoraf de 14 er udsolgt fra forlaget og 1 er en novellesamling. Derimod opregner Amazon 1200 bøger på engelsk, heraf omkring 1000 som kan købes. Og da diagrammerne er universelle, kan man udmærket bruge fremmedsprogede bøger. Man kan dog jævnligt finde danske bøger antikvarisk.
David Petty anbefaler en række engelske bøger. Han samler også på forsider af origamibøger og har en side med danske origamiforsider. Hold musen over billedet for at se oplysninger om bogen. Og Gilad Aharoni har, blandt meget andet, en omfattende liste af boganmeldelser.
Tebrevsfoldning - flotte dekorationer til kort og andet
Karen Margrethe Hanssen: Den store bog om tebrevsfoldning, Mellemgaard, 2006. Vil man lave dekorationer på kort og kan man lide flotte og farvestrålende folderier, er tebrevsfoldning et godt sted, og med lidt omhu i udklipningen af kvadrater fra tebrevene kan alle være med. Karen Margrethe Hanssens bog er instruktiv og omfattende systematisk, og samtidig flot. |
|
Æsker til opbevaring og pynt
Karen-Marie Fabricius: Smykker og æsker i origami, Olivia, 1994. Æsker i origami er en af de få origamiting som også har en direkte nytteværdi, og bogen her har et lille, men nydeligt udvalg. |
|
Smykker
Helle Fager Ehlers: Origamismykker, Olivia, 1995. Rigtig mange origamifigurer kan selvsagt udnyttes dekorativt. Helle Fager Ehlers har her begået en udmærket lille bog med foldning og montering af origamismykker der lægger sig tæt op ad traditionelle smykkesten i udformningen. |
|
Julehjerter i massevis - en dansk tradition
Bo Frydendahl, Jes Lottrup Knudsen: Julehjerter, Klematis, 1998. Nok er julehjerter ikke ren origami, men dejlige er de. Fletning af julehjerter er en ægte dansk papirfoldning med aner tilbage til H. C. Andersen. Bogen gennemgår på en klar måde hvordan man folder såvel simple som meget avancerede julehjerter. |
|
Flyvende fly
Jerry Mander, George Dippel, Howard Gossage: Den store internationale papirflyvebog, Notabene, 1974. Flyvemaskiner er vel ikke mindst blandt drenge den helt store klassiker. Det kan gøres meget enkelt, og der er også enkle modeller i denne bog, men den scorer ikke mindst på en videnskabelig konkurrence afholdt af Scientific American som rammefortælling. Prøv helikopteren, eller det overraskende fly med de to ringe. |
|
Servietter til festen
Anita Gunnars: Servietfoldning - i stof og papir, Lamberth, 1997. Der er mange bøger om servietfoldning på dansk, og de fleste af dem er udmærkede. Bogen her er et godt eksempel, med dekorative ideer og med folder der tydeligvis henter ideer fra den traditionelle origami. |
|
Overraskende leg med papir
Erik Rønholt: Leg med papir, Nyt Nordisk Forlag, 1993. En stribe bøger indeholder mere bredt leg med papir (tidligere kaldet papirsløjd), og Erik Rønholt, som er en glimrende formidler, har her begået en tilgængelig og spændende en af slagsen. |