Tømmerknude - et pusleri i 3D i 6 dele

ramme
ramme
ramme
ramme
ramme
ramme
ramme
ramme
ramme
ramme

Stil denne her på bordet foran en ven, lad ham se på den i 10 sekunder (billedet til venstre). Knips den så med fingrene og se den eksplodere i en sky af moduler (billedet til højre). Bed ham samle den igen.

Det er et simpelt modul i A7 (74 x 105 mm) som sat sammen 6 stykker giver en "spidset rombisk tolvside", dvs. et polyeder med tolv rombeformede sider hvor der på hver side er rejst en pyramide, en spids, som fylder hele fladen ud. "A stellated, rhombic dodekahedron". Modellens ophav er David Mitchell som på sin hjemmeside har en glimrende gennemgang af en stribe geometriske geometriske modulmodeller. Han har også skrevet en række udmærkede origamibøger, se nogle af dem på bogsiderne.

Jeg lærte den af Simon Andersen som en gang i starten af 90'erne fik et enkelt modul fra Thoki Yenn, uden yderligere instruktion. Som en opgave får I heller ikke en foldevejledning. I har ikke en fysisk model i hånden, til gengæld kan I se der skal 6 moduler til, samt foldemønsteret nederst til venstre (klik for stor størelse).

To knuder

Billederne viser to udgaver: en i karton og en i plastic. Plastudgaven er svær at samle fordi plasten glider rundt. Man kan sagtens bruge papir, men kartonudgaven gør den lidt mere robust at håndtere.

Samleteknikken til højre udnytter at papiret kan give efter. Men faktisk kunne man lave en identisk udgave i træ og stadig samle den. Hvis man holder stykkerne samlet de tre spidser som er forrest i billedet øverst til venstre, og tilsvarende de tre spidser på bagsiden, kan de to grupper lige glide ind over hinanden. Det er også en del af grunden til at den eksloderer så nemt.

Tilsvarende puslespil i træ velkendt tilbage fra 1800-tallet som "tømmerknuder" (eng. "burr"), se fx Stewart Coffins forklaring. De er massive helt igennem. Det er der flere folder der har efterlignet, bl.a. Robert Lang, Jason Ku og Gadi Vishne, sidstnævnte har også et diagram. Fælles for disse er at de er lavet af kvadrater og, med den ekstra knast på stykkerne, med et mere komplekst foldemønster.

Dave Mitchell fortæller at hans version er fra 1989 og diagrammeret af David Petty og vist også Francis Ow, og inkluderet i Tomoko Fuse: Wonderful World of Modulars, ISBN 4-405-07553-0. Tak til Dave for tilladelse til at bringe foldemønster på denne side.