Jeg har tidligere (2007-44) omtalt hvordan lige folder kan få papiret til at
dreje rundt, og hvordan en overraskende knude kan laves.
En variation hvor man inddeler et kvadrat i 4 kvadranter og laver disse "drejningsfolder" i hvert
kvadrant, giver os en 8 spidser, passende til en blæksprutte. Diagrammet viser grundmodellen svarende til de to
øverst til venstre. Den tredje, kraniesprutten, har den ene arm foldet væk og forvandlet til en tom
kraniemund. De sidste og den store herunder er lavet ud fra samme 4 kvadranter, men med dobbelt så mange
(og tætte) drejningsfoldelinjer. Det giver samme grundfacon, men flere foldelæg at forme hovedet og især
øjne med.
Drejningsfolderne giver skulpturer, se dem til højre. Øverst den fra grundsprutten, nummer to er den med
dobbelt så mange linjer. Det er forunderligt at så geometriske, nærmest krystalliske, former kan blive
til de organisk blødt runde blæksprutter.