Mavegokfugle

Sangdrossel eller høne (diagram)
Ugle (diagram)
Gran (diagram)
Måge eller mandarin (diagram)

Husk tilbage til uglen. Der lavede jeg en flad fod til Simons ugle, så den dels kunne stå selv, dels fik en mere rumlig krop. Det gjorde jeg ved at lave en sænkefold i bunden, men i stedet for at sænke den, spredte jeg den ud til et fladt kvadrat som samtidig spænder siderne ud i bunden.

Teknikken er ikke ny, den kendes fx også fra granen. Men Simon greb den i luften og lavede en hel serie af mavegokfugle. I forbindelse med fuglene er teknikken blevet døbt "mavegok" fordi den svarer til at man til sidst giver fuglen et "gok" i maven.

Uglen er baseret på vandbombebasen. Man kan også bruge kvadratbasen, det er det man ser på de to andre fugle her på siden, mågen (eller mandarin) og sangdroslen (eller hønen). Ja, ornitologerne voteterer stadig om artsbestemmelsen. Det ændrer dog ikke ved at det er usædvanligt dejlige modeller der kommer ud af denne teknik.

Ud over mavegokket udmærker de to fugle sig ved at være parallelfoldede lige som paralleltranen. Parallelfoldningen er blot udført en tak tidligere, på kvadratbasen i stedet for på fuglebasen. Det er præcis denne teknik som giver plads til mavegokket og den rummelige krop.

Mavegokfuglene kan foldes i ensfarvet papir (se nedenfor) eller i duopapir. Her foretrækker jeg at sikre at hoved og vinger får den roligere og mere ensfarvede del. Sammenlign fx de to måger øverst til højre, foldet i samme slags papir. Tydeligvis har hovedfaconen og de skarptskårne vinger bedst af at fremstå uden for meget mønsterfnidder. Helt tydeligt er det med den grafisk meget flotte blå og røde udgave (nr. tre til højre).

Rummeligheden gør i øvrigt at man kan komme ting inden i. Især de åbne udgaver, som mågen, er fint velegnede til dette. Hvad fx med et påskeæg?