Den hurtige rose er en smuk blomst. Og med lidt øvelse kan den laves på et par minutter, følg bare vejledningen.
Den er opstået ved at forsøge at lave en blomst der var hurtig og nem at folde. Jeg tog udgangspunkt i den samme vridefold som Kawasakis geniale rose har (ugens fold 2007-02), men med en fem gange hurtigere foldesekvens og et simpelt foldemønster som også begyndere har en chance for at følge. En af forskellene er at den hurtige rose er næsten rent lineær: På nær et par folder i starten, lægges alle folder med det samme hvor de skal være.
En positiv følge af metoden er at bunden bliver hul, så rosen kan sidde som en fingertut.
Lidt blødt papir er godt - se fx de brune velourroser, lavet af velourpapir.