Masu-æsker med og uden bånd

Masuæske med bånd (diagram)
Masuæske med ekstra mønster
Traditionel masuæske (diagram)
Låg med bånd oven på traditionel masuæske.

Masu-æsken med gavebånd er ganske sød til små gaver. Og stadig ikke svær, selvom båndet giver nogle ekstra folder.

Selve masuæsken er en traditionel, japansk model. Variationen med bånd fås ved at folde båndet ind langs diagonalerne inden selve æsken foldes. Dette er et eksempel på en ny model som opstår ved at folde en dekoration på papiret inden den egentlige model foldes. Selvom der er en større kompleksitet til forskel, er det grundlæggende samme teknik der bruges til at lave mønster på skildpaddeskjoldet (ugens fold 2007-33). For masuæsken er det ikke svært at finde på flere variationer til udsmykning af låget. En udgave med mønster ("tesselation") kan ses til venstre.

Det ser bedst ud hvis båndet ligger pænt. For at gøre det let, har jeg udviklet en teknik med en enkel skabelon, se vejledningen. I det hele taget er der en række folder hvor en skabelon kan lette arbejdet.