Smørpapir og mosaikker

Bjergskov (diagram).
Stor bjergskov
Bjergskov set nedefra
Bjergskov set nedefra
Bjergskov
Stjernetæppe
Stjernetæppe som kurvelåg
Stjernetæppe
Stjernetæppe
Guirlande: Lavet af 10 kvadrater, ingen lim, ingen klip. Se Jeremy Shafers "Origami to Astonish and Amuse".
Nå ja, det behøver ikke være så indviklet. Her hank til kræmmerhus.

For nylig fik jeg en rulle papir med ark i 70 x 100 cm: samme slags papir som bruges til lurpak smør, bare uden tryk på. Her er nogle foldeeksempler (klik på billederne for stor størrelse).

Papiret er hvidt på bagsiden, og på forsiden er det sølvfarvet med et svagt nubret overflade som vi kender det fra smørpapir. Det er slidstærkt og holder en fold godt, så det er fint til origami. Det er en smule blødt, så det er glimrende til mosaikkerne og til fx hanken på origamikræmmerhuset her (I må få diagrammet til dette en anden gang). Derimod er det ikke så godt til store konstruktioner som fx Robert Langs Rimpot15 der kræver at papiret "kan bære sin egen vægt".

Alt dette blot for at sige tak til Marie og Superfos for papiret, for at vise jer hvad jeg kan lave ud af det, og for at minde om at man kan lede efter og finde godt foldepapir mange steder.

I øvrigt tager det *lang* tid at lave disse store mosaikker. Flere dage. Men resultatet bliver godt, og jeg har god nytte af stjernetæppet, det ligger hen over den kurv jeg bruger til de seneste foldeeksperimenter. Stjernetæppet føles lidt ligesom patchwork lavet i stof. Se ugens fold 2009-33 for en svag antydning af hvordan mosaikkerne laves.