Sommerfuglebombe

Denne dekorative modulfoldning er også en actionmodel: Giv den et smæk op i luften, så formeligt eksploderer den i en sky af sommerfugle.

Som det ses af diagrammet, er det blot 12 simple vandbombebaser der bruges, så det er nemt at folde. Til gengæld kræver det noget tålmodighed, men følg vejledningen, så går det nok endda.

Kenneth Kawamura, som har designet sommerfuglebomben, forklarer at man kan lave mange variationer som han, Joe Powers og sikkert andre har fundet frem til. Eksempelvis kan 6 grundbaser samles til en bold også. Prøv selv!

sommerfuglebomber

Kenneth forklarer også at oprindeligt hed den også "butterfly bomb" på engelsk, men at "butterfly ball" i dag er mere udbredt fordi nogle tog anstød af at de fik associationer til en "butterfly bomb" som japanerne anvendte under 2. verdenskrig. Jeg har valgt at holde fast i bombebetegnelsen. Dels beskriver det modellens action bedst, dels finder jeg det beroligende at i origami spreder bomber kun vand (se vandbomben og med vinger) og sommerfugle.

Der er en god beskrivelse af sommerfuglebomben som et kubeoktaeder i Thomas Hull: "Project Origami: Activities for Exploring Mathematics", A.K.Peters, 2006, ISBN 978-1568812588.