Origami er folder i papir, og folder er rette linjer, ikke? Nej. Papir har også en spændstighed som gør at det kan stå i bløde buer og folder som danner rumlige, sensuelle former.
Inden for visse grænser kan man opnå en overvældende plasticitet. Simon Andersen har udnyttet dette til at lave masker.
Foldningen er lavet med knibefolder som baserer sig på at papiret i et vist omfang kan holde formen på plads af sig selv. Almindeligt kopipapir kan bruges (fx 6a, 8a), men lidt rustikt papir som det grå karduspapir (fx 1a, 2a) eller sort marmoreret papir (fx 1b, 2b) giver en bedre effekt. Farver er ikke afgørende, men bidrager meget til effekten. Nogle af figurerne får hår i bagsidefarven, se fx 11b i lyserødt/rødt, men det skal anvendes med blik på formålet - eksemplet her giver en lidt fastelavnsagtigt effekt.
Det helt geniale ved disse masker er at folderne sætter papiret i spænd i plastiske 3D-former. Sammenlign her fx med de i øvrigt herlige masker af bl.a. Kenneway. På grund af papirtykkelse og folder som ikke vil ligge helt fladt, har de en relief-effekt, men den traditionelle "rette-linjer" foldning giver ikke de rundede, rumlige former som kendetegner Simons masker.
Maskerne er meget stiliserede, og har dog udtryksfulde særpræg. Nogle af maskerne minder om afrikanske udskæringer jeg har set, ikke mindst når de er udført i sort som giver lidt samme effekt som ibenholt (fx 1b, 3b). Andre minder om traditionelle hollandske madammer med håret sat op (fx 2a, 13a). Kun en enkelt model ser mandlig ud (3a, 3b).
Jeg har lavet to diagrammer, for den "afrikanske" og den "hollandske" kvinde (1a+1b hhv. 2a+2b). Hvis man prøver at folde den afrikanske kvinde, vil man opdage at den faktisk ikke er svær. Den kræver en smule formsans, men har forbløffende få folder, og de ligger ret naturligt.
Eksempel 4a (og bagsiden 5a) er muligvis ment som teknik-illustration, men effektmæssigt får den et nærmest Picassosk udtryk. Der skal ikke meget til før man aflæser mund og øjne i en model. Det er også det der gør at det er rimeligt nemt at lykkes med modellerne når man prøver at folde dem, selvom der undervejs er et kraftigt element af skøn over hvor langt og hvor markerede de enkelte folder skal være.
Teknikken er ikke ny - jeg lærte den "totempælagtige" 7a af Simon i starten af 1990'erne, se også "gude-varianten" hvor interessant nok jeg har opfattet "mund-folden" som øje og lavet to af dem ved siden af hinanden. Men jeg kan ikke huske at have set denne type masker andre steder?