Valentinshjertet blev designet i ugen op til Valentinsdag den 14. februar. Valentinsdag giver man en gave til sin elskede, udsmykket med et eller flere hjerter. Det er en sød ide som stammer fra England og USA, men som i disse år vinder stærk udbredelse også i Danmark.
Helt perfekt er det at bruge rødt, gennemfarvet, lidt blødt papir. Papir med forskellig farve på for- og bagside giver en stribe i midten.
Modellen her foldes af et 2x1 rektangel, altså et halvt kvadrat, se diagram. Der bliver altså meget symbolsk to hjerter ud af ét kvadrat.
Men lad os se på hvordan hjertet - lidt tilfældigt - blev til.