Den første post i det nye år, 2020 (for mig fra 1961 lyder årstallet futuristisk). I dag skal vi lave en meget dekorativ anvendelse af origami: pudefolden.
Den bruges oftere til betræk af nålepuder, men ser flot ud på almindelige sofapuder.
I origami kendes foldningen oftest som blintz, dvs. fold alle hjørner til midten. Eller i dette tilfælde en dobbelt-blintz: blintz, vend, blintz. Ganske som vi alle kender det fra flip-flapperen fra børnehaveklassen. Den eneste usædvanlige ting er at vi starter med en cirkel, og stopper en pude indeni.
Til syning af pudebetrækket behøver vi nogle flere materialer og redskaber, men svært er det ikke. Kun ligeudsømme og tre knaphuller. Opskriftens ingredienser:
En kvadratisk pude. 40 cm x 40 cm. Lidt af en side samt de fire hjørner vil blive synlige.
To stykker stof med matchende mønstre. Man skal bruge to gange pudebredden plus sømmerum, 83 cm i begge retninger.
Matchende sytråd.
En matchende knap.
Eventuelt: Vliesofix 80 cm x 80 cm. Et tyndt materiale som kan stryges på stof på begge sider. Bruges til at stabilisere de to lag stof.
Materialer: to stykker stof, en pude, tråd, knap og vliesofix (den hvide rulle).
Mønsterpapir bruges også, men er ikke en del af pudebetrækket.Den grimme pude. Nej, den er ikke itu, pailletterne kan vende begge veje. Men den var billig og kvadratisk, det sidste er et krav.De fleste redskaber. Strygejern og -bræt er også vigtige.Hvis dit målebånd har hul i enden, er det nemt at markere kvartcirklen.Fold papiret i begge retninger og tegn en kvartcirkel.
Radius skal være bredden af puden.Skær cirklen ud. De krydsende foldelinjer vil blive brugt senere.Overfør mønstercirklen til vliesofix.Skær vliesofix-cirklen ud.Stryg vliesofixen på bagsiden af det ene stykke stof.Fæstn de to stykker stof sammen, ret mod ret.
Marker sømrummet, her små, orange markeringer. Brug målebånd, 10-15 mm.Syningen langs vliesofixen skal være små ligestring. Efterlad et hul i syningen på 3-4 gange symrummet.Fjern papiret fra vliesofixen så limsiden kommer frem.Sy langs vliesofixen.Sømmen er kurvet og vil komme på indersiden, så lav små indklip så den lægger sig pænere.Træk betrækket ud gennem sidehullet.Hullet må lukkes.Sy hullet med små sting, kun i de indre, ombukkede lag.Hullet er lukket.Stryg for at glatte den anden side og for at fastgøre vliesofixen til den side stof også (husk at vliesofixen nu er på indersiden).Omsider klar til origamifolden.Brug mønsterpapiret som reference – de krydsende linjer er markeret. Alle fire sider er foldet ind. Yderkanten former et kvadrat.
Stryg folderne skarpt.Prøve: Placer puden på bagsiden og træk de fire hjørner om på forsiden.Fastgør en knap til det ene hjørne, lave knaphuller i de andre tre.
Knappen fastgjort til spidsen af det foldede hjørne.Skær knaphullerne op.Den færdige pude.Backsiden.Puden i sofaen.Bagsiden er også pæn.Arbejdspladsen skal ryddes op …