Folderier

 

Udgaverne fra 1944, 1945 og 1947, venstre mod højre.

Den ældste, danske origamibog

Denne origamibog er den ældste, kendte origamibog på dansk og er et lille stykke kulturhistore som også har haft betydning for dansk origami. Oprindeligt udsprunget af hospitalsverdenen, i forordet står: Denne Samling Papirmodeller er tænkt som en Hjælp ved Beskæftigelsesterapi for Patienter. Desuden haaber vi, at den maa finde Anvendelse til Adspredelse for Børn i alle Aldre.

De tre udgivelser

Trykt hos Dansk Lyskopi A/S, men ingen indikation af forfatter eller udgiver (se opklaring nedenfor).

Første udgave fra 1944 er publiceret mens Danmark var besat af tyskerne under anden verdenskrig. Der er 28 modeller, 54 sider, og med sine 14 mm er siderne karton snarere end papir. I stedet for en traditionel indbinding er omslag og sider holdt sammen af to groft tillavede metalringe, hvilket gør den velegnet til at lægge åben og følge instruktionerne.

Amerikansk lommeslagskib.

Anden udgave fra 1945 er formentlig trykt efter slutningen af krigen eftersom papiret er tyndere og bedre. Indhold og indbinding er det samme som for 1944-udgaven.

Tredje udgave fra 1947 har samme papir som 45-udgaven, men med en rigtig metalspiralryg. Desuden er indholdet udvidet med tre nye modeller: Et Amerikansk lommeslagskib, et klakkende fuglenæb, og den traditionelle åkande-servietfoldning. Det [amerikanske] lommeslagskib kunne selvfølgelig ikke være i 1944-udgaven eftersom USA dér var i åben krig med tyskerne.

Forfatterne

De to forfattere er Bent Hammer Barfod (* 16/5 1918, ✝ 26/7 1995), overkirurg, og Lass Mahler Sonne (* 17/1 1917, ✝ 29/4 1992), overlæge ved psykiatrien.

Forord og forfattersignatur.

Barfod illustrede ofte sine publikationer, se fx artiklen om bandagering af ankelforstuvning i Ugeskriftet 1948 og lærebogen til A-kurset: 'Primær behandling af håndlæsioner', i 1970-erne. Tegnetalentet blev brugt allerede i studietiden til medicinerbladet 'Bugpressen', hvor signaturen - som altid når det ikke var strengt fagligt - var en bar fod.

Barfod blev kandidat januar 1944, og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med de voksne (der var ingen børneafdelinger dengang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og Sonne fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af.

Bogen er anonym, således er heller ikke forordet underskrevet, dog er der en vignet under forordet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod ("Sonne" er tysk for "sol"). Barfod fortalte sine børn at grunden til anonymiteten ikke var beskedenhed, men at de overordnede næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat!

Det vides ikke hvorfra de to forfattere havde viden om og interesse for origami.

Modellerne

Bogen omfatter 31 modeller (*kun i '47-udgaven): Troll kat, terning (vandbombe), glidefly, svalefly, brummer, fuglen, frø, hat, båd, fly, flyverspids, æske, pose, vindmølle, tunesisk pung, fragtmandspung, stige, katamaran, æske, gondol, kanonslag, bispehue, saltkar, færge, krigsskib, Amerikansk lommeslagskib*, fuglenæb*, åkande*, kinesisk junke, stjerne

Adskillige af disse modeller er hverken i Harbin's Origami 1 eller i David Petty's Model of the Month-liste over traditionelle modeller. Imidlertid virker modellerne meget til at være traditionelle (med undtagelse af det amerikanske lommeslagskib og måske flyverspids).

Foldemønster til fuglebase.

Diagrammer

Diagrammerne er håndtegnede, med skraveringer til at antyde 3D-form. De er rimeligt klare, med supplerende tekster, og forbavsende moderne i deres udtryk.

Notationen er selvfølgelig ældre end Yoshizawa-Harbin-Randlett-systemet af i dag. Faktisk minder de mere om før/efter-billeder. Men stiplede linjer og fuldt optrukne linjer markerer dal- og bjergfolder på en måde der umiddelbart forstås i nutidens diagrammering.

Typisk diagram.

Påvirkning af origami i Danmark

Antageligvis har mange som nu er i 60'erne, 70'erne og 80'erne, lært origami fra disse bøger, selvom vi ikke kan vide hvor mange. Hvad vi ved, er at den næste bog med lidt origami er Jensen1956, og ikke før Harbin1970 fik vi en rigtig origamibog på dansk igen.

Selv oplevede jeg et deja-vu første gang jeg så bogen. Rigtig mange af modellerne syntes velkendte fra min tidligste barndom. Fuglen er selvfølgelig en klassiker, men hvad med alle de (ved jeg i dag) mere ualmindelige, som brummeren, svaleflyet og stigen? Det viser sig at min far, Ole Dybkjær, brugte bogen under en 3-ugers indlæggelse på Ålborg hospital i november 1947, de første 14 dage med fastspændte ben.

Således er denne bog indirekte årsag til at jeg lærte origami som barn, og dermed senere årsag til oprettelsen af papirfoldning.dk i 2006 og foreningen foldning.dk i 2010.

Tak til

Sverre Barfod, Mikael Sonne, Jesper Corneliussen og Ole Dybkjær for bidrag til opklaringen. Hvis læseren ved mere om bogen, så skriv til mig.

Billeder

Troldkatten

Terning.

Glider.

Flyvesvale.

Bæger.

Brummerør.

Fuglen.

Frøen (hoppefrø).

Langbenet frø.

Hat.

Båd.

Flyver.

Flyverspids.

Kar.

Posen.

Vindmølle.

Tunesisk pung.

Fragtmandspung.

Stigen.

Dobbeltbåd.

Æske.

Gondol.

Kanonslag.

Bispehue.

Saltkar.

Færge.

Krigsskib.

Amerikansk lommeslagskib.

Fuglenæb.

Åkanden.

Kinesisk junke.

Stjernen.

Folderier

(anonym) 1944 *
Det korte forord skriver: Denne samling Papirmodeller er tænkt som en Hjælp ved Beskæftigelsesterapi for Patienter. Desuden haaber vi, at den maa finde Anvendelse til Adspredelse for Børn i alle Aldre. Julen 1944 i København. Meget veltegnet og forbløffende tæt på moderne diagrammering, dog uden de moderne symboler og bjerg-/dallinjer. Andet oplag kommer 1945, og tredje og forøgede oplag kommer 1947. Forøgelsen består i en åkande, et knebrende fuglenæb, og så det meget tidstypiske: et amerikansk lommeslagskib. De fleste modeller i øvrigt er traditionelle.
Dansk Lyskopi A/S
København
54
223mm x 183mm
28
general
Stregtegninger
Anonym1944

Amerikansk lommeslagskib

** Viderebygning af færgen. Se også ugens fold 2007-46.
Traditionel
Kvadrat 8 stk.
diagram [Anonym1944]
***. tidstypisk
krigsskib02
Båd

Færge

** Foldningen med 3 blintz minder om bl.a. Yakko. Se også ugens fold 2007-46.
Traditionel
Kvadrat
diagram
***. rent design
faerge01
Båd

Yakko

** 'Yakko' er en slags klovn i Japan. Udgangspunktet er 3-blitzet grundfold som bruges til mange andre, fx færgen. Se også ugens fold 2007-46.
Traditionel
Kvadrat
diagram [Kasahara2004]
***. glad
yakko01
Menneske

Åkande

** En meget udbredt traditionel servietfoldning.
Traditionel
Kvadrat
diagram
****. nem og pæn
åkande01
Blomst

Kattehoved

** Streg til øjne og knurhår sætter prikken over i'et. I stift papir er der lidt tilpasning efter.
Hovedet pustes op
Traditionel
Kvadrat
diagram
****
kat03
Dyr, Action

Vandbombe

** Fyld den med vand ... og kast!
Traditionel
Kvadrat
diagram
***. for enkelhed og sjov
waterbomb
Form

Flyvende fugl

**
Hold i bryst og hale og træk, så basker vingerne.
Traditionel. Ældre klassisk japansk
Kvadrat
diagram [Harbin1970]
*****. Meget simpel og alligevel fascinerende action.
fugl00
Fugl, Action

Avishat

**
Traditionel
avis Rektangel
pdf
rf2009-avishat
Tøj

Avisbåd

** Denne båd omtales bl.a. i H. C. Andersens 'Den standhaftige tinsoldat' 1838.
Traditionel
avis Rektangel
diagram
***. Simpel og klassisk model
avisbaad01
Båd

Pilefly

* Kendes i de fleste danske skoler, vil jeg tro.
Traditionel
A-format
diagram
***. langt og lige glid
pilefly
Fly

Katamaran (multiform)

** Udmærket båd. Se ugens fold 2007-12 om multiforme.
Traditionel
Kvadrat
diagram [Harbin1970]
***. simpel og fin
multiform06
Båd

Gondol (multiform)

** Udmærket båd, lige til eventyr i Venedig. Se ugens fold 2007-12 om multiforme.
Traditionel
Kvadrat
diagram [Harbin1970]
****. simpel og fin
multiform07
Båd

Knalder 1

* Velkendt fra skoletiden.
Hold i hjørnet og før den hurtigt nedefter. Det indre lag vil poppe ud med en høj lyd.
Traditionel
A-format
diagram [Rønholt1990]
***. sjov effekt
knalder01
Form

Saltkar

* Simpel model med god skulpturel effekt. Vend bunden i vejret på den, og det er den velkendte farveskifter.
Traditionel
Kvadrat
diagram [Harbin1970]
***. god
saltkar01
Indbo

Krigsskib 1

** Lavet som færgen med en enkelt lille ændring. Se også ugens fold 2007-46.
Traditionel
Kvadrat
diagram
***. rent design
krigsskib01
Båd

Fragtpram (båd 1)

** Sammenlign med de andre både. Denne er velegnet til den slip der bliver til overs når man laver kvadrat fra A4. Se også ugens fold 2007-46.
Traditionel
2x1 Rektangel
diagram
***
baad01
Båd

Julestjerne

** Af fire strimler, mere flettet end foldet. Formentlig opfundet af Fröbel (Tyskland) som i 1800-tallet i stort omfang udnyttede papirfoldning i pædagogisk øjemed. Herhjemme er den tæt knyttet til julen og så udbredt at man kan købe pakker med færdigskårne 'stjernestrimler'. Også udbredt i andre lande, ofte i forbindelse med jul, men også i andre sammenhænge.
Traditionel
Strimmel 4 stk.
diagram
****. populær model
stjerne01
Dekoration, Jul

Origami - Japansk papirfoldning

Robert Harbin 1970 **
Den første udbredte foldebog på dansk, og stadig en udmærket begynderbog. Den jeg lærte at folde efter for alvor.
Notabene
København
[em Teach yourself origami. The art of paperfolding.], aka Origami 1, England, 1968
87-7490-007-2
165
183mm x 131mm
34
general
Klare
Nej
Harbin1970

Leg med papir

Thea Bank Jensen 1956 *
En meget tidlig foldebog som også har en del kirigami og lidt papirklip. Meget ordrig, meget pragmatisk.
Høst og søn
København
1962
48
179mm x 185mm
17
papercraft
Primitive, men ok
Sort-hvide
Jensen1956