Flip-flapperen er en meget kendt model blandt mindre skolebørn gennem mange generationer, men ses af en eller anden grund aldrig i foldebøger. Kun Robert Harbin har foldningen, men kalder den en farveskifter og misser helt den egentlige leg.
På dansk har den mange navne, fx "vælger", "farvevælger", "nip-napper", "rap-rapper", "spå", "flip-flapper", "spå-maskine", "rip-rapper" og "lusefanger" (de fleste fundet på Emmes blog under kommentarer til Hvaderdetnudethedder 20. september 2004.)
Den forunderligste kommentar på den blog var: "Det hed også en flipflapper, da jeg var barn. Dengang havde vi dog slet ikke råd til den slags legetøj. Men jeg hørte de andre børn tale om den." Det kræver ét enkelt, lille stykke papir og en blyant. Det må have været andre tider, før anden verdenskrig formentlig, fra den tid hvor min far beretter at han hos en kammerat i et husmandshjem fik en sodavand, og da han kom hjem så blev spurgt af sin far igen: "Jeg håber I sagde pænt tak - det var sikkert deres overskud i år." Det er den slags det er svært at sætte sig ind i i dagens Danmark.
Se til venstre hvordan man bruger den (i én variant). Som nævnt i sidste uge er det faktisk samme figur som saltkarret, så derfor er diagrammet det samme som for saltkarret. Se til højre hvordan man afslutningsvis kan nummerere og farvelægge.
Et kvadrat skåret fra A4 er som regel glimrende i kvalitet og størrelse. Papiret bør være hvidt, i hvert fald på den ene side, så man kan lægge farver på selv.
Men selvom det er samme figur, gør det lysmæssigt en forbløffende stor forskel at vende op og ned på den. De to billeder nedenfor er nøjagtig samme figur, samme stykke papir, bare vendt forskelligt.