Juleæske - jul 2006

Her i ugen før jul vil jeg vise en nyttig og enkel model - en stjerneformet æske, en juleæske, som man fx kan have slik eller nødder i. Jeg har selv lært den efter et nummer af "Alt for damerne" en gang i 1970-erne hvor den blev vist sammen med bl.a. rejen.

Jeg kalder det en juleæske pga. dens enkle stjerneform, men ret beset er det en traditionel, japansk model. Alt for damerne skriver at ethvert barn i Japan kan folde den på få sekunder, og har man først lært den, er det også rigtigt.

Modellen gør sig rigtigt godt med mønstret og farvet papir. Rent praktisk må papiret ikke være for blødt, især ikke ved store størrelser (fra 15-20 cm papir og opefter). Diagram for juleæske.

Juleæske