Om papirfoldning.dk

 

Forsiden i 2013

Udvikling

Origamisiden papirfoldning.dk startede i 2006 som hobbyterapi. Indholdet trak på viden og modeller akkumuleret over mange år, med budskabet se hvad jeg kan. Formen var simpel html og css, med flade sider og en menu til venstre.

Ret hurtigt kom ugens fold og fotogrammer, dvs. diagrammer med fotograferede trin, til, sammen med undermenuer foroven, men stadig 'traditionelle' html-sider. Simon Andersen bidrog kraftigt til indhold og visioner fra efteråret 2007 og frem til sin død i 2013.

I 2014 blev hjemmesiden komplet redesignet og genskrevet, både for at gøre den mere overskuelig og for at følge med udviklingen i devices som tablets og mobiltelefoner der nu blev dominerende i adgangen til internettet.

Teknik og problemer

Over årene har papirfoldning.dk fungeret som eksperimentel legeplads for webteknologi. Version 2014 går hele vejen som webapp hvilket betyder at visse ældre browsere ikke længere kan følge med. Især skal Internet Explorer være mindst version 9, og helst nyere (kan under alle omstændigheder anbefales sikkerhedsmæssigt og brugsmæssigt). Men også Android-browseren kan have problemer - brug Chrome i stedet.

Men hvis du er nået så langt som til at kunne læse denne side, har du nok ikke disse problemer :)