Sasaki Sadako

 

Kom, himlens traneflok, og dæk mit barn med dine vinger

Fortællingen om Sasaki Sadako og de 1000 traner

Sjette august 1945: En bombe droppes over Hiroshima og alt eksploderer i et helvede af varme og ild. I udkanten af området overlever en lille pige på 2 år, Sasaki Sadako. Hun vokser op som en glad, energisk og afholdt pige der holder af at synge. Familien flytter tilbage til Hiroshima for at passe deres frisørsalon. Sadako starter i skole, i bambusklassen. Hun har et godt helbred og kan løbe fra alle andre i sin klasse.

Små 10 år senere: Kort efter hun som 11-årig og sidste løber er med til at vinde stafetløbet ved høstfesten, bliver hun syg for første gang: Forkølelse og stivhed i nakken. Kort efter jul svulmer ansigtet op. Lægernes diagnose er kontant: du har bombesygen, leukæmi, og højst et år tilbage at leve i. Sadako indlægges på Hiroshima Røde Kors Hospital.

I august 1955 giver en gymnasieklasse 1000 traner til patienterne på hospitalet. Nogle af tranerne havner i Sadakos værelse, og hun hører legenden: fold 1000 traner og dit ønske vil blive opfyldt. Hun kaster sig så over den opgave selv at folde 1000 traner: lad mig blive rask igen. Selv på dage hvor har hovedpine og feber, folder hun.

Under foldningen af den sekshundredeogfemogfyrretyvende trane må hun holde op, lægger den ufærdige trane fra sig og falder i søvn.

Den 25. oktober 1955, præcis et år efter stafetløbet, er det forbi.

Sadako er død.

Jeg vil skrive fred på dine vinger
og du vi flyve over hele verden.
Kom, himmelske traneflok
dæk vores børn
og vores børns børn
med dine beskyttende vinger

En legende opstår

Kammeraterne fra bambusklassen er dybt berørt. Både fordi Sadako var afholdt, og fordi de vidste det samme kunne ske for dem. De kommer på ideen om at rejse et monument til minde om de børn der er døde af atombomben og som symbol på håbet om at børn ikke fremover skal dø af atombomber. Det lykkes, på børnenes dag 5. maj 1958 indvies monumentet med indskriften: Lad ikke flere børn blive ofre for atombomber. Dette er vores råb - dette er vores bøn - for at skabe fred i verden.

Lige siden har tranen ikke kun været et japansk symbol på lykke, men også et symbol på fred i hele verden. Andre steder, bl.a. Seattle i USA, har også mindesmærker for Sadako og atombomben.

Man kan selv sende traner og få dem hængt op. Hver trane er en bøn fra den som folder: en bøn for dem som lider, en bøn om fred, en bøn om kærlighed.

Kilder

David Lister om de hellige traner

Hiroshima: Klik på tranen med Sadako and the atomic bombing

PS: Kilderne er noget uenige om om Sadako foldede over eller under 1000 traner, og om hun fik hjælp til foldningen. De mest pålidelige synes at sige at hun fik hjælp, og at hun nåede over 1000.