Ottekantet æske

 

Fujimoto style

En gang i vistnok 1991 fortalte min mor om en tv-udsendelse hvor en japaner (?) havde foldet en vist nok 8-kantet æske hvori der indgår et pludseligt og overraskende vrid. Det lykkedes mig efter denne beskrivelse at genskabe en 8-kantet æske af et stykke A4-papir. Senere, i 1992, lærte jeg den 6-kantede Fujimotoæske at kende fra Thoki Yenn. Jeg tror i virkeligheden det var ham der havde vist denne æske i fjernsynet. Hans diagram og metode kan ses på http://www.britishorigami.info/academic/thok/fujibox.html, på visse punkter lidt mere præcis end det jeg viser.

Foldemetoden viser sig at være helt generel, på nær bestemmelsen af bunddiameteren i trin 8-10. Her viser jeg den 8-kantede variant jeg opfandt efter fjernsynsreferatet.

Papiret skal være rektangulært. De præcise mål er ikke afgørende, men A4 er glimrende, det giver en diameter på cirka 8 centimeter.

Foldningen

1. Start med et rektangulært papir, farvet side op.

2. Fold den ene ende ind, en lille niendedel. Dette er overlappet.

3. Del resten i 8 lige store dele, lave skarpe folder.

4. Sådan.

5. Vend papiret om.

6. Fold et stykke ned - dette bliver senere til en låsering.

7. Og igen. Man skal nu afsætte diameteren i æsken. Den er (1+kvadratrod(2))*s hvor s er sidelængden.

8. Først bukkes hjørnet ind til den første streg, så er man 1 oppe ad enden.

9. Så bukker man det skrå stykke - som jo er kvadratrod(2) - videre opefter langs endekanten. Herved når man 1 + kvadratrod(2) og kan markere med enten et lille bug eller en pen.

10. Her kan man se mærket.

11. Buk bagom i mærket.

12. Og ud igen. Vi har nu lavet bundlinjen.

13. Buk kanten ned.

14. Og igen, nu til bundlinjen. Dette bliver højden af æsken. Ombukket vil fungere som endnu en låsering.

15. Begynd at lave diagonalerne i hvert af de 8 bundfelter, samt i det 9. felt, overlappet..

16. Folderne skal være skarpe.

17. Her halvvejs. Bemærk hvordan de eksisterende folder kan bruges til at styre diagonalerne.

18. Alle diagonaler er på plads.

19. Buk bundlinjen bagom.

20. Begynd at folde diagonalerne ind, kun eksisterende folder.

21. Halvvejs. Man ser nu tydeligt hvorfor der skal være et lige antal sider.

22. Helt rundt. Desværre er enden løst ovenpå.

23. Men vridet er der.

24. Marker folderne igen, helt ud i hjørnerne.

25. Fold ud - minder om Thoki Yenns DNA-model.

26. De to ender stikkes ind i hinanden, overlappet inderst, så der låses om begge ombuk i siden.

27. Sådan.

28. Ombukket i bunden stikkes løst ind, eller låses som i siden.

29. Der er nu et 8-kantet rør.

30. Diagonalerne markeres igen-igen.

31. Hold nu i bunden, så modellen holdes ud.

32. Sæt den anden hånd ovenpå og tryk ned i en vridende bevægelse.

33. Resultatet er ikke altid lige perfekt.

34. Så ret til og tryk helt fladt.

35. Nu har vi en æske med fod.

36. Træk forsigtigt bundens låsering ud

37. Begynd at stikke den op under siden.

38. Halvvejs rundt. Forsigtig nu.

39. Sådan.

40. Den færdige æske.

41. Lav en til og brug som låg.

42. Overlappet laves lidt smallere til låget, så passer de ind i hinanden.