Bredmundet frø

 

Dansk bredmundet frø

Den bredmundede frø er bestemt ikke for nybegyndere. Over 100 trin med flere vanskelige sænke- og låsefolder. Til gengæld er den meget udtryksfuld.

Designet af Simon Andersen og laves af almindeligt, gerne farvet, A4-papir. I vejledningen nedenfor er brugt A4 med hvid bagside for illustrationens skyld, men egentlig er ensfarvet papir bedst.

Se også ugens fold 2007-39.

Diagrammet er publiceret med venlig tilladelse fra Simon Andersen.

Foldningen

1. Hvid side op.

2. Bogfold om midten, drejet 90 grader.

3. Diagonalfold til modsatte side.

4. Vip op til lodret.

5. Og tryk fladt. Dette bliver senere til underside og bagben.

6. Vend.

7. Vip op til lodret.

8. Tryk fladt, vær omhyggelig med spidserne.

Forben, grundform

9. Forbered hareøre-foldning.

10. Fold ind til midten og saml i fold op til spidsen.

11. Gentag på den anden side.

12. Sådan. Starten på to forben, men skal gøres tyndere ved at forsænke "albuerne".

13. Fold ud igen.

14. Vend den lange dalfold til bjerg.

15. Fold bjergfolden ind til midten.

16. Men kun til hvor folden til spidsen ligger.

17. Fold kanten ind til midten, men kun hen til skråfolden.

18. Sådan.

19. Drej, og fold så spidskanten ind til midten, til vi rammer den lange skråfold.

20. Gentag med den anden spidskant. Bemærk at midten ikke er hvor det grønne starter, men før.

21. Klar til sænkning.

22. Lad folderne forme sig.

23. Og saml så op langs midten.

24. Drej 180 grader og gentag i den anden side.

25. Sådan.

Mund, grundform

26. Ombuk toppen, ca. så langt som billede viser.

27. Ombuk den anden vej, folden skal være præcis og skarp.

28. Markeringen af munden er klar.

29. Åbn lidt op. Læg godt mærke til hvordan folder og flapper ligger.

30. Åbn næsten helt op. Man kan lige ane mundmarkeringen.

31. Fold i mundmarkeringen, hele vejen rundt.

32. Saml folderne idet spidsen sænkes - omhu med spidsen.

33. Set nedefra.

34. Set forfra, flapper på oversiden af forsænkningen kan trykkes sammen.

35. Saml undersidens sænkefolder.

36. Begynd at skubbe den ende side ind under forbenet.

37. Næsten på plads, men spidsen skal helt ned i lommen.

38. Sådan. Brug evt. en strikkepind eller lignende at stoppe den helt ned med.

39. Gentag i den anden side.

40. Næsten klar.

41. Stoppet helt ned.

42. Færdig, og trykket flad igen.

Formning af læber

43. Set forfra.

44. Træk mundvigen ud, så langt som den kan komme.

45. Også i den anden side. Næste trin: Få oversiden indefter, så mundvigene bliver det bredeste sted.

46. Marker ombuk langs mundvigen.

47. Fold så oversiden om, i en linje som gå "ind under" "trekanten" der dannes. Linjen ender i hjørnet mellem mundvig og overlæbe.

48. Ligesom "træk" trekanten ud og tryk den flad. Se også de næste billder hvor det samme gøres i den anden side.

49. Set nedefra. Foroven den mundvig der er foldet fri, forneden den anden hvor oversiden af frøen stadig stikker længere ud.

50. Igen, marker oversiden langs mundvigen.

51. Og begynd så at folde oversiden ind...

52. ...idet trekanten "trækkes" i facon.

53. Næsten færdig. Med lidt øvelse kan man få den trykket rigtigt på plads.

54. Sådan, helt fladt.

55. Nu skal de to indbuk forsænkes, så oversiden bliver hel og glat igen. Vip det ene ombuk op.

56. Fold den øverste flap over til højre i midterfolden, således at den store trekant dannes, i siderne bruges foldelinjerne fra ombukket, forneden dannes ny fold.

57. Trekanten kan ikke trykkes flad, den skal forsænkes. Start med at trykke midten ind.

58. Tryk mere ind, indtil man er helt ude i siderne af den store trekant.

59. Og fold så flappen tilbage, nu kan der trykkes fladt og forsænkningen er klar.

60. Gentag i den anden side: op til lodret.

61. Fold øverste flap til venstre idet trekanten trækkes ud så den udspænder hjørnerne.

62. Tryk midten ind først.

63. Og tryk mere ind til hele trekanten er forsænket ind. Flappen kan ikke åbnes helt op.

64. I stedet foldes flappen tilbage på plads, og der trykkes fladt. Munden er færdig.

65. Sådan, set nedefra.

Bagben, grundform

66. Vend. Dette er oversiden.

67. Bladfold bagbenene.

68. Forsænk midterflappn.

69. Sådan.

70. Slank bagbenene med ombuk bagom.

71. Set fra siden.

Bagben, formning

72. Indvendig fold så højt oppe man kan.

73. Nærbillede: Også indvendigt går folden helt op.

74. Indvendig fold igen.

75. Nærbillede: Inde i bagbenet er en lomme i den øverste del. Åbn den ...

76. ...og stik den nederste del ind i den. Få hjørnet helt ind.

77. Nu er bagbenet låst fast i denne position.

78. Udvendig fold til foden.

79. Gentag med det andet bagben, så er de færdige.

Forben, formning

80. Vend.

81. Fold ud til vandret.

82. Her er to lommer. Den forneden vil give en hvid fod...

83. Så vi bruger den foroven. Åbn den...

84. ...og stik den nederste flap ind, kom helt ned i hjørnet (bruge evt. hjælpepind).

85. Sådan, forbenet er fastlåst.

86. Udvendigt knæk.

87. Og vip benet fremefter.

88. Og op til lodret på den anden led.

89. Vi viser sekvensen langsomt igen med det andet ben, i en lidt bedre variant.

90. Først ud til vandret.

91. Åbn benet.

92. Åben lommen foroven...

93. og stik den anden flap ind, kom helt ned i hjørnet med den.

94. Og tryk fladt. Nu er det låst fast (og vippet fremefter!)

95. Udvendig fold fremefter.

96. Og buk op til lodret. Færdig.

Formning af kroppen

97. Vend oversiden op.

98. Marker siden indefter, fra mundvigen og ned til starten af bagbenet. Det sidste stykke ud til bagbenet følger underliggende lag der kan anes i papiret.

99. Gentag i den anden side og træk i facon.

100. KVÆK! KVÆK! KVÆK!

Bredmundet frø

**** En meget udtryksfuld frø med flere muligheder. Har et hav af sænke- og låsefolder. Se også ugens fold 2007-39.
Simon Andersen
A-format
diagram
****. udtryksfuld
froe04
Krybdyr