Sommerfugle og penge

De enkle

Sommerfugl 5
Model 5, af dansk 100-krone
Sommerfugl 4
Model 4
Sommerfugl 5
Model 5, orange foldepapir
Sommerfugl 9
Model 9
Sommerfugl 5
Model 5, 100-kroneseddel, grøn baggrund

De meget enkle

Sommerfugl 6
Model 6
Sommerfugl 6
Model 6, ensfarvet papir
Sommerfugl 7
Model 7
Sommerfugl 7
Model 7, ensfarvet papir
Sommerfugl 8
Model 8

I dag har jeg lavet sommerfugle, også af pengesedler. Pengene formeligt flyver ud ad vinduet. Heldigvis er der ingen klip eller lim, og de er nemme at folde ud igen og glatte pænt til genbrug. Derfor er de oplagte ideer hvis man vil forære penge væk, men gerne vil gøre lidt ekstra ud af det.

Det er ikke svært at lave sommerfugle. Jeg designede et antal modeller i går, og de tre til højre er så enkle at der sikkert er flere før mig som har opfundet de samme sommerfugle. De tre modeller til venstre er en tak mere detaljerede, men stadig meget nemme at folde. Hvis man prøver selv, er det oplagt at eksperimentere, det er ikke svært at lave flere varianter eller helt nye modeller.

Alle sommerfuglene her er lavet af papir på 2x1, hvilket er næsten det samme som en pengeseddel. Ydermere er der ikke nogen af foldningerne som er afhængige af det præcise mål, så de er nemme at tilpasse. Endvidere gør enkelheden at de er velegnede til pengesedler, for nok er pengesedler lavet af stærkt og smidigt papir, men også af lidt tykt papir, så hvis der er for mange folder, bliver modellerne hurtigt tykke i det.

To af de tre meget enkle modeller har både papirets forside og bagside asymmetrisk fremefter. De er også vist i ensfarvet (orange) papir. Den tredje er hyperenkel, til gengæld er det lidt tvetydigt hvad der er hoved og hale.

En af modellerne, den mest komplekse, er også vist som pengeseddelfold. I alle tilfælde bør man vælge den mest farvestrålende side som forside.

Diagrammerne findes her: model 4, model 5, model 6, model 7, model 8, model 9. God fornøjelse!

Sommerfugle

PS: Der er ikke diagram til den lilla i midten. Men den snyder også lidt, der er nedenunder en større overskudsfold som gør at modellen kun ser godt ud fra den fotograferede vinkel. Alle de andre modeller ser rimelige ud fra andre vinkler, også selv om de alle på undersiden har både forside- og bagsidepapir fremvist.