Tepose 3

Tepose

Endnu en teposefoldning. Modulet viser sig at svare til grundfoldning A, variant 6, i [Hanssen 2006], men måderne at samle dem på her og i tepose 2 er nye.

Man skal bruge 16 ens stykker papir på fx 4x4 cm, og gerne kulørt, mønstret/motivpapir, som fx teposer kan være det. Modellen bliver cirka 6 cm. Teposepapir er glimrende, men ellers kan alt kulørt, mønstret papir bruges. Som et ekstra raffinemant vises modellen her med brug af to varianter af samme mærke tepose, det giver et ekstra farvespil. Der er brugt breve af "grøn te med citrus" samt "Earl Grey", begge fra House of Tea (købt i Netto).

Der er 4 hovedtrin. Eftersom det er samme modul som for tepose 2, er design af skabelon, udklip af tepose og foldning det samme, blot skal der laves 16 enheder. Sidste trin er anderledes og vises nedenfor: samling til den færdige dekoration.

Samling af færdig dekoration

Model samles, 01
Man skal bruge 16 moduler. Her har jeg valgt at have hveranden i en anden farve.
Model samles, 03
Lige inden samlingen kommes lidt lim på bagsiden af flappen - man kan lige ane det som lidt fnulder i den lyse side.
Model samles, 02
Siden af den kvadratiske flap på det ene modul stikkes ind i midterlommen på det andet modul. De paser lige sammen, og spidserne skal mødes forneden.

Model samles, 04
Her er 8 samlet, skiftevis med de to farver.
Model samles, 05
Når der mangler 3, når enderne sammen og man skal tage højde for overlap.
Model samles, 06
Her mangler kun én, enderne er ordnet så de ligger rigtigt. Den øverstliggende flap skal stikkes ind i midterlommen på det sidste modul, som igen skal stikkes ind i midterlommen på det underliggende modul.

Model samles, 07
Færdig.
Model samles, 08
Bagsiden ser sådan ud.

Model samles, 09
Som et ekstra raffinement kan man rejse de små midterflapper op.
Model samles, 10
Også på bagsiden, som især set lige oppefra kommer til at ligne forsiden mere.